"Jesper" skrev i meddelelsen news:54ce6050$0$23235$***@dtext01.news.tele.dk...
Hej.
En af mine venners PC er blevet hacket - men det her "du har lavet noget
ulovligt - betalt os kr. 1.000 for at låse din pc op igen".....eller noget i
den retning. Har p.t. ikke selv set vedkommendes pc.
Er eneste løsning, at reboote maskinen til tilstanden, da den blev købt?
De bruger Windows 8.
Mvh
Jesper
Det er rimeligt vigtigt at finde ud af nøjagtigt hvad den skriver og hvad
der sker. Ellers er det ikke muligt at finde en evt. løsning.
Hvis det ligner, det du skriver meget, tyder det på, at de er ramt af Ukash,
og den er normalt til at fjerne igen, selv om det kan være lidt hardcore i
nogle af versionerne. Jeg har selv fjernet den fra nogle stykker, men sidste
gang er så længe siden, at den metode formentlig ikke er brugbar mere. Søg
på Ukash på nettet og læs om mulighederne.
I princippet er det bare startsiden de har hacket og lavet blokering for, at
man kan komme forbi den.
Er det derimod den version, hvor de har krypteret alle billeder og
dokumenter osv., så kan man også fjerne denne virus - har selv gjort det for
nylig, men alle filer som er blevet krypteret, typisk med cryptolocker må
anses som tabt. Intet er stærkt nok til at bryde deres krypteringskode.
Der verserer p.t. netop en cryptolocker version på nettet. I foråret var der
også en, og der lykkedes det faktisk for fbi og andre at finde frem til
skiderrikkerne og få fat i deres server. Herefter frigav de koderne til de
pc.ere, som var blevet ramt. Men de fleste opdagede det aldrig og for andre
var det for sent, idet de havde slettet de krypterede filer, idet ingen
forventede at koderne pludselig var til at få fat i.
Lige tilbage til Ukash. Nogle versioner af den er lavet så dårligt, at man
stadig kan boote til fejlsikret tilstand.
Så er det faktisk bare at lave en systemgendannelse til et tidspunkt før den
kom ind. Men så heldig er der ikke mange der er.
Kurt